Radonmåling i
din bolig
Radtrak³® – dosimetret til nøjagtig
måling i opvarmningssæsonen
Radon er en radioaktiv gas med betegnelsen Rn-222, som dannes af radiums henfald. Radium dannes af naturligt forekommende uran i klippegrund og jordarter. Radon har en halveringstid på 3,8 dage, hvilket er nok til, at radon kan nå at blive transporteret ind i luften i boligen. Når radon henfalder, dannes andre radioaktive stoffer, de såkaldte radondøtre. Radon er usynlig og har hverken lugt eller smag. Radon kan kun opdages ved at foretage målinger.
Hvert år dør cirka 300 personer af lungekræft i Danmark. Hvem, der berøres, afhænger bl.a. af, hvor længe man har været udsat for radon og i hvor store koncentrationer. Læs mere om radons sundhedspåvirkning på radonguiden.dk.
Langvarig eksponering for høje radonniveauer øger risikoen for lungekræft. Radon er den næststørste grund til lungekræft efter rygning. Hvis du ryger eller tidligere har røget, er risikoen ved radon endnu større end for dem, der aldrig har røget. Risikoen for at få lungekræft stiger i takt med radonniveauet, dvs. at jo højere radonniveau, desto større risiko for at udvikle lungekræft. Sundhedsstyrelsen i Danmark anslår, at cirka 300 personer årligt får lungekræft på grund af radon i hjemmet. Det kan tage mellem 15 og 40 år, fra man har været udsat for radon, til man får konstateret lungekræft. 50 % af de ramte overlever kun et år.
Det er primært radons kortlivede henfaldsprodukter, de såkaldte radondøtre, som er sundhedsskadelige og skader lungerne. Henfaldsprodukterne fæstner sig på andre partikler i luftenog danner små partikelclustre af varierende størrelse. Partiklerne følger derefter med indåndingsluften og sætter sig fast i lungerne, hvor de henfalder, inden kroppen når at udrense dem. Radon og henfaldsprodukterne afgiver alfastråling og er derfor skadelige, når de kommer ind i kroppen. Hvis der er radon i luften, er der også kortlivede henfaldsprodukter. Selvom det er henfaldsprodukterne, som er de mest skadelige, måles niveauet af radongas, fordi det er nemmere at måle.
Radon kan komme ind i vores indeluft fra tre forskellige kilder: jorden rundt om og under ejendommen, byggematerialet eller husholdningsvandet.
Jordradon er klart den mest dominerende radonkilde i boligejendomme med flere lejligheder, på arbejdspladser og i enfamilieshuse. Jordluften i Danmark har næsten altid et højt radonindhold; mellem 5.000 og 200.000 Bq/m3 er typiske værdier.
Hvor stort radonindholdet bliver i hjemmet afhænger af flere faktorer, bl.a. jordluftens radonindhold, jordens luftgennemtrængelighed, trykforskellen mellem luften inde og ude samt hvor utæt bygningen er mod jorden.
Det eneste, som kræves for at måle, er, at vi sender dig dosimetret, som skal placeres der, hvor du ønsker at måle. På vores hjemmeside kan du derefter indtaste, hvornår du påbegynder og afslutter måleperioden og efterfølgende sende dosimetret gratis retur til vores laboratorium, der analyserer dem og giver dig resultatet for radonniveauet.
For at følge Statens Byggeforskningsinstituts forskrifter bør der anvendes dosimetre fra et uafhængigt og akkrediteret (ISO 17025) laboratorium til måling af radon. En radonmåling bør ske over mindst to måneder i fyringssæsonen, normalt mellem den 1. oktober og 30. april. Jo længere målingstid, desto mere nøjagtig bliver radonmålingen. Måling er også den eneste måde, man kan opdage radon på. Metoden, vi anvender, er en såkaldt sporfilmsmåling, hvor en lille film er placeret i et lukket dosimeter. Efter målingen analyseres sporfilmene i vores laboratorium, og rapporten sendes til dig efter cirka to uger, når analysen er færdig. Radonniveauet svinger ofte meget i døgnets løb og alt efter årstiderne. Variationerne skyldes bl.a. temperatur- og vindforhold, hvordan ventilationssystemet fungerer, og hvor ofte du lufter ud. Derfor er det vigtigt at måle over lang tid, mindst to måneder, for at kunne vurdere årets gennemsnitsværdi.
Hvis du har brug for at foretage en hurtig radonmåling for at få en cirkaværdi, for eksempel i forbindelse med et boligsalg, kan du foretage en korttidsmåling. Her måler man radonniveauet i en kortere periode. Ved korttidsmålinger bruker vi vår spesialutviklede detektor Rapidos®, hvor målingen foregår i minst 7–10 døgn. En korttidsmåling er dog kun vejledende og kan ikke anvendes til nogen myndighedsbeslutning.
Måling af radon i indeluft bør foretages:
Hvis du har målt et radonindhold over 100 Bq/m3 i din bolig eller på din arbejdsplads, bør du træffe foranstaltninger for at reducere indholdet.
Radonindholdet bør være så lavt som muligt og under 100 Bq/m3. Ved hjælp af radonforanstaltninger kan man som regel nedsætte radonindholdet betydeligt og dermed mindske risikoen for lungekræft.
Målingen af radon i indendørs luft kan variere alt efter, hvor man måler.
F.eks. varierer antallet af dosimetre, man bruger, med antallet af etager og rum i boligen eller på arbejdspladsen.
Målemetoden adskiller sig også mellem boliger og arbejdspladser.