Radonmåling i arbejdstiden – sådan gøres det korrekt

Når man måler radon på arbejdspladsen, begynder man normalt med en såkaldt langtidsmåling. Det indebærer, at man anbringer dosimetre, der måler radonindholdet døgnet rundt i 60 dage. På den måde får man et årsgennemsnit. Fra et sundhedsmæssigt perspektiv er det dog vigtigt at forstå, hvilken radoneksponering de ansatte udsættes for, når de er på arbejde. Ved forhøjede årsgennemsnit på over 100 Bq/m³, jf. Sundhedsstyrelsen, er det derfor vigtigt at kontrollere radonindholdet i arbejdstiden med en opfølgende måling. Det kan du læse mere om her forneden.

Ventilation er en afgørende faktor

Samtidig med at årsgennemsnittet er et nødvendigt første skridt, har mange arbejdspladser i dag en tidsstyret ventilation. Det betyder, at årsgennemsnittet ikke er tilstrækkeligt til at bestemme radonindholdet under normal arbejdstid. Det gælder især, hvis årsgennemsnittet viser et forøget radonindhold. I mange tilfælde kan det være, at lokalerne har højere radonniveauer uden for arbejdstiden, hvor ventilationen normalt er slukket, mens indholdet ligger på acceptable niveauer i arbejdstiden (hvor ventilationen er slået til).

I det tilfælde, hvor den indledende langtidsmåling viser forøgede radonniveauer, anbefaler vi, at man inddrager en radonkonsulent til at undersøge radonindholdet i arbejdstiden. Radonkonsulenten bør have gennemgået den nødvendige uddannelse hos Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut. En liste over disse finder du her. Det er konsulentens opgave at bestemme radonkilden og klarlægge relationen mellem bidraget fra jorden og bygningsmaterialerne. Dermed bliver det lettere at forstå, hvordan radonindholdet varierer afhængigt af ventilationens effektivitet.

Den korrekte metode ved radonmåling i arbejdstiden

Hvis man alligevel vil gennemføre en radonmåling selv eller specificere for radonkonsulenterne, hvilken målemetode de skal anvende, er det vigtigt at huske på følgende:

På markedet er der i dag instrumenter, f.eks. ATMOS, der giver hurtige svar og kan bestemme radonindholdet med en tilstrækkelig præcision med en måling over to døgn. Det er samtidig vigtigt, at det anvendte instrument kan angive radonindholdet med en maksimal statistisk afvigelse på 10 procent (en standardafvigelse) ved et indhold på 200 Bq/m³. Normal arbejdstid er 8 timer, hvilket betyder, at denne præcision skal opfyldes i 16 timer gennem en måling over to døgn.  For at opfylde dette præcisionskrav skal der anvendes et instrument, der kan registrere mindst 100 detektorimpulser, der kommer fra radongassen på 16 timer. Det betyder, at følsomheden skal være mindst 0,5 impulser/min. ved 1.000 Bq/m³. Hvis dette præcisionskrav ikke kan opfyldes, skal måletiden forlænges. Læs mere om instrumenternes forskellige præcision her. Bemærk også, at det er vigtigt at kalibrere instrumenterne årligt.

For at måle i arbejdstiden kan man også anvende dosimetre, der slukkes om natten, men det skal i så fald gøres manuelt. Det er generelt billigere at anvende dosimetre, men måletiden bliver dermed længere, to til tre uger. Det kræver som sagt også, at personalet på arbejdspladsen husker at slukke dosimetrene uden for arbejdstiden. Læs mere om dosimetre, der kan slukkes, her.

Beregning af korrigeret årsgennemsnit i arbejdstiden ved en tidsstyret ventilation

Hvis man har en tidsstyret ventilation, der går i gang under arbejdstiden, kan det være en god idé at beregne et såkaldt korrigeret årsgennemsnit, dvs. det årsgennemsnit man ville få, hvis man kun måler i arbejdstiden, hvor ventilationen er tændt.

For at beregne dette skal man foretage en måling med et radoninstrument som ATMOS, der reagerer hurtigt på forskelle i radonindholdet. Ved at måle med dette instrument gennem et par døgn får man både en gennemsnitsværdi af radonindholdet i de komplette døgn, men også en gennemsnitsværdi for udelukkende den del af arbejdstiden, hvor ventilationen er tændt. Forholdet mellem disse to værdier kan man derefter multiplicere med det årsgennemsnit, man tidligere kom frem til med den obligatoriske 2-3 måneders måling med dosimeter i opvarmningssæsonen. Med denne beregning får man et korrigeret årsgennemsnit for radonindholdet i arbejdstiden. Hvis denne værdi ligger under 100 Bq/m³, er der ikke brug for at træffe radonreducerende foranstaltninger. Nedenstående eksempel illustrerer, hvordan sådan en beregning kan se ud.

Eksempel

På en arbejdsplads har man målt et årsgennemsnit på 270 Bq/m³ i opvarmningssæsonen. Arbejdspladsen har en tidsstyret ventilation, der tændes kl. 06:00 hver dag og slukkes kl. 22:00.

Arbejdspladsen har således en gennemsnitlig radonværdi over 100 Bq/m³ i arbejdstiden, hvilket betyder, at optimerende foranstaltninger er nødvendige, hvis arbejdsgiveren vil sænke indholdet yderligere.