Hvad er radon?

Radon er en radioaktiv gas med betegnelsen Rn-222, som dannes af radiums henfald. Radium dannes af naturligt forekommende uran i klippegrund og jordarter. Radon har en halveringstid på 3,8 dage, hvilket er nok til, at radon kan nå at blive transporteret ind i luften i boligen. Når radon henfalder, dannes andre radioaktive stoffer, de såkaldte radondøtre. Radon er usynlig og har hverken lugt eller smag. Radon kan kun opdages ved at foretage målinger.

Hvor farlig er radon?

Langvarig eksponering for høje radonniveauer øger risikoen for lungekræft. Radon er den næststørste grund til lungekræft efter rygning. Hvis du ryger eller tidligere har røget, er risikoen ved radon endnu større end for dem, der aldrig har røget. Risikoen for at få lungekræft stiger i takt med radonniveauet, dvs. at jo højere radonniveau, desto større risiko for at udvikle lungekræft. Sundhedsstyrelsen i Danmark anslår, at cirka 300 personer årligt får lungekræft på grund af radon i hjemmet. Det kan tage mellem 15 og 40 år, fra man har været udsat for radon, til man får konstateret lungekræft. 50 % af de ramte overlever kun et år.

Hvordan beskytter jeg mig mod et højt radonniveau?

For at beskytte sig mod radon er det første, man bør gøre, at måle forekomsten af radon i hjemmet og på arbejdspladsen. På den måde kan man påvise, om man opholder sig i et miljø med et højt radonniveau. Hvis det viser sig, at det er tilfældet, er det vigtigt at sænke radonniveauet. I Danmark har man bestemt, at referenceværdien for radon i indeluften skal være 100 Bq/m3.

Ved for høje niveauer på arbejdspladsen eller i hjemmet bør man tilkalde en radonkonsulent til at afdække, hvor radonet kommer fra. Derefter kan man træffe foranstaltninger for at sænke radonindholdet. Det er vigtigt at hyre en virksomhed, som er specialist i at afhjælpe indtrængen af radon og har personale med dokumenterede kompetencer.

Hvordan skader radon lungerne?

Det er primært radons kortlivede henfaldsprodukter, de såkaldte radondøtre, som er sundhedsskadelige og skader lungerne. Henfaldsprodukterne fæstner sig på andre partikler i luften

og danner små partikelclustre af varierende størrelse. Partiklerne følger derefter med indåndingsluften og sætter sig fast i lungerne, hvor de henfalder, inden kroppen når at udrense dem.

Radon og henfaldsprodukterne afgiver alfastråling og er derfor skadelige, når de kommer ind i kroppen. Hvis der er radon i luften, er der også kortlivede henfaldsprodukter. Selvom det er henfaldsprodukterne, som er de mest skadelige, måles niveauet af radongas, fordi det er nemmere at måle.

Hvordan kommer radon ind i vores indeluft?

Radon kan komme ind i vores indeluft fra tre forskellige kilder: jorden rundt om og under ejendommen, byggematerialet eller husholdningsvandet. Jordradon er klart den mest dominerende radonkilde i boligejendomme med flere lejligheder, på arbejdspladser og i enfamilieshuse. Jordluften i Danmark har næsten altid et højt radonindhold; mellem 5.000 og 200.000 Bq/m3 er typiske værdier. Hvor stort radonindholdet bliver i hjemmet afhænger af flere faktorer, bl.a. jordluftens radonindhold, jordens luftgennemtrængelighed, trykforskellen mellem luften inde og ude samt hvor utæt bygningen er mod jorden.

Hvornår og hvor ofte skal jeg måle radon?

Måling af radon i indeluft bør foretages:

  • Hvis der ikke er foretaget andre målinger, eller hvis det er mere end fem år siden den seneste måling.
  • Efter en renovering, da der kan opstå små sprækker i fundamentet, hvor radongassen kan trænge ind fra jorden.
  • Hvis boligen eller ejendommen er bygget af svensk blå beton. Det kan betyde, at den har et ekstra højt indhold af radon i indeluften.
  • Hvis man tidligere har haft et højt niveau og har foretaget forbedringer for at sænke radonniveauet.
  • Ved huskøb eller -salg.

Hvordan sænker man radonindholdet?

Radon kan have flere kilder, og der er derfor forskellige metoder til at sænke radonindholdet. I visse tilfælde er en lille afhjælpning tilstrækkeligt til at nedsætte radonniveauet. Men af og til er det nødvendigt at kombinere flere forskellige tiltag.

Hvis radonet stammer fra jorden, kan det i visse tilfælde være tilstrækkeligt at tætne sprækker og andre utætheder i husets fundament. Hvis det ikke er nok, kan man skabe et undertryk under huset, så jordluften ikke suges ind. Der er forskellige metoder til det, bl.a. radonsug eller radonbrønd. Disse tiltag kombineres eventuelt med forbedringer i bygningens ventilation. Radonsug, som formentlig er den mest almindelige foranstaltning mod jordradon, er et anlæg, som sænker lufttrykket i jorden under huset, så jordluft ikke bliver suget ind. Der skabes et undertryk ved hjælp af en pumpe, som suger luft fra et eller flere punkter under betongulvet. En radonbrønd er i første omgang beregnet til brug i luftgennemtrængelig jord, fx grusbanker. Radonbrønden sænker lufttrykket i en stor jordvolumen. Hele anlægget kan derfor placeres uden for bygningen.

Hvis du har brug for at reducere radonindholdet, bør du hyre en radonkonsulent, som kan afdække, hvor radonet kommer fra, og derefter foreslå den mest velegnede afhjælpning.

Hvordan måler jeg radon?

For at følge Statens Byggeforskningsinstituts forskrifter bør der anvendes dosimetre fra et uafhængigt og akkrediteret (ISO 17025) laboratorium til måling af radon. En radonmåling bør ske over mindst to måneder i fyringssæsonen, normalt mellem den 1. oktober og 30. april. Jo længere målingstid, desto mere nøjagtig bliver radonmålingen. Måling er også den eneste måde, man kan opdage radon på. Radonniveauet svinger ofte meget i døgnets løb og alt efter årstiderne. Variationerne skyldes bl.a. temperatur- og vindforhold, hvordan ventilationssystemet fungerer, og hvor ofte du lufter ud. Derfor er det vigtigt at måle over lang tid, mindst to måneder, for at kunne vurdere årets gennemsnitsværdi.

Hvis du har brug for at foretage en hurtig radonmåling for at få en cirkaværdi, for eksempel i forbindelse med et boligsalg, kan du foretage en korttidsmåling. Her måler man radonniveauet i en kortere periode. Hvis målingen foretages med et dosimeter, skal du måle i mindst syv dage. En korttidsmåling er dog kun vejledende og kan ikke anvendes til nogen myndighedsbeslutning.

Skal man måle radon ved huskøb?

Der bør altid foretages en radonmåling ved et hussalg/huskøb. Da radon ikke regnes som en skjult fejl, er det op til køberen at finde ud af, om der er tale om et radonhus eller ej. Sørg for, at der foretages en måling, inden du køber hus, og at du får adgang til rapporten.

Hvis det haster med radonmålingen, kan der foretages en såkaldt korttidsmåling. Så kan du få et analysesvar i løbet af to uger. Denne radonmåling er dog kun vejledende.

Hvis der ikke er tid til at foretage en radonmåling, kan du få indføjet en klausul i aftalen om, at du vil måle efterfølgende og angive, hvordan omkostningerne til en eventuel radonsanering skal fordeles. Hvis der er foretaget en radonmåling i huset, er man forpligtet til at oplyse det ved et salg.

Jeg bor i et såkaldt lavrisikoområde. Der er vel intet radon?

Selv i områder, som er klassificeret som lavrisikoområde, forekommer radon i tilstrækkeligt høje koncentrationer til, at der vil kunne opstå problemer med indeluften. Den luft, der er i jorden, har altid et højt radonindhold. Hvis der er utætheder i boligen eller på arbejdspladsen, og der trænger store mængder radonholdig luft ind, kan du få et højt indhold af radon i din indeluft. Bemærk, at der kan være meget store lokale variationer, og at der altså kan være meget stor forskel på to huse lige ved siden af hinanden.