Det korte og korrekte svar er nej, radon forekommer ikke kun i kældre. Derimod er forhøjede radonværdier mere almindeligt i kældre end i husets øvrige dele. Den enkle forklaring på dette er, at kældre ligger i direkte forlængelse af jorden. Radon i jorden er den mest almindelige årsag til forhøjede radonværdier.
Radon er en radioaktiv gas med betegnelsen Rn-222, der dannes, når radium henfalder. Radium dannes fra naturligt forekommende uran i undergrunden og jordarter. Hvis jorden afgiver luft, og husets fundament er utæt, kan den radonholdige luft let slippe ind. Indendørs kan radonindholdet dermed blive højt, nogle gange så højt som flere tusind becquerel per kubikmeter luft. Det skal sammenholdes med referenceværdien 100 Bq/m³, som er myndighedernes grænse for, hvad der er en forhøjet radonværdi.
Indslippet sker typisk via kælderrum
På grund af kontakten med jorden er kældre det sted, hvor radongas oftest slipper ind. Det sker typisk gennem porøse betonfundamenter, utætte pumpebrønde eller afløbstilslutninger, der eksponerer kælderen for jordradon. Lufttrykket i kælderen kan også bidrage til forhøjet radonindhold. Når lufttrykket i kælderrummene adskiller sig meget fra trykket udenfor, kan der opstå en såkaldt ”stack effect”. Kort fortalt betyder det, at kælderen trækker mere luft ind fra den underliggende jord, hvilket så kan påvirke radonindholdet.
Udover at kælderrummene kan bidrage til forhøjede radonværdier, er det vigtigt at forstå, at huse med krybekældre eller betonfundament også risikerer, at radon slipper ind. Man kan desuden betragte kælderen som noget af en ”buffer” ved forhøjede radonværdier, forudsat at kælderen ikke er beboet og afgrænses med en lukket dør. Med krybekælder eller betonfundament risikerer man, at radon slipper direkte ind i boligarealerne. Det er altså ikke sådan, at kælderen er et entydigt onde, når det gælder radon.
– Det er problematisk at sætte lighedstegn mellem kældre og høje radonværdier. Man bør absolut være ekstra opmærksom og altid måle kælderrummene, men forhøjede radonværdier findes ofte i huse og bygninger uden kælder, siger Karl Nilsson, administrerende direktør hos Radonova Laboratories.
Ikke nødvendigvis svært at afhjælpe
Radongas er helt lugtfri og usynlig. Den eneste måde at finde ud af, hvilket radonindhold man har i boligen, er derfor at måle. Hvis en måling påviser forhøjet radonindhold, er det anbefalingen at få hjælp af en radonkonsulent, der kan identificere, hvor radon slipper ind, og hvilke foranstaltninger der kan bidrage til at reducere niveauet til under referenceværdien 100 Bq/m³. Du finder radonkonsulenter på Dansk Radonforenings hjemmeside.
Hvis radon slipper ind via kælderen, kan det i nogle tilfælde være tilstrækkeligt at tætne sprækker og huller ud mod jorden. Det kan også være relevant at skifte eller tætne pumpebrønde- eller afløbskapper. I tilfælde af høje radonværdier kan det dog også være nødvendigt med mere omfattende foranstaltninger for at få indholdet ned under referenceværdien. I disse tilfælde kan det være aktuelt at installere et såkaldt radonsug eller en radonbrønd. Det behøver dog ikke være specielt kompliceret og har ofte en god effekt. (Obs! Radon, som kommer fra byggematerialer, reduceres derimod oftest med en forbedret mekanisk ventilation.)
– Generelt er vores huse blevet stadig mere tætte og modstandsdygtige over for radon. Desuden anvendes ofte radonresistente byggematerialer og velgennemtænkte ventilationsløsninger. Uanset om man bor i et nyt eller gammelt hus med eller uden kælder, rådes man dog til at foretage en radonmåling. Dermed får man helt styr på det og kan træffe foranstaltninger mod forhøjet radonindhold, hvis der er brug for det, afslutter Radonovas Karl Nilsson.
Læs mere om radon og radonmålinger på www.radonova.dk.
