Skip to main content

Persondosimetre giver LKAB fuld kontrol over radon

By januar 12, 2021Nyheder

Mineselskabet LKAB arbejder altid med bæredygtighed og sikkerhed i første række. Det indebærer at sikre, at arbejdsmiljøet ikke eksponerer personalet for radongasniveauer over de gældende grænseværdier.

Vi har mødt LKAB’s arbejdsmiljøtekniker Johan Sjöström, som her fortæller, hvordan virksomheden i det seneste år har anvendt Radonovas personbårne dosimetre til løbende at kontrollere radonniveauet.

Hvad var grunden til, at LKAB var på udkig efter en løsning af denne type?

LKAB har udført faste radonmålinger siden 1970’erne. For at kunne sikre, at vores medarbejdere ikke eksponeres for radonniveauer over de gældende grænseværdier, må vi også måle på vores personale. Så er den bedste løsning personbårne dosimetre, hvilket Radonova tilbyder.

Vi forsøger altid at finde leverandører, som holder et højt niveau i alle led. Ud over en god ”hardware” indebærer det også at tilbyde hurtige og sikre analysesvar. Leverandørerne skal også forholde sig til vores leverandørmanual, hvor vi har en række basale krav, der skal overholdes. Radonova opfylder på en god måde de krav, vi stiller til vores leverandører.

Hvad er dit indtryk efter at have anvendt persondosimetrene?

Jeg har fået et godt indtryk her i det første år. Radonova har et dygtigt personale, der gerne svarer på spørgsmål og overvejelser omkring radon. Analysesvarene fra laboratoriet har været hurtige, og rapporterne har været lette at forstå. Udviklingen af rapporterne, hvor vi har fået lov at bidrage med, hvad der skal beskrives, bygger på et fremragende samarbejde.

Ved at være med til at udforme analyserapporterne har det været muligt at fjerne den såkaldte baggrundsmåling allerede i rapporterne. Det betyder, at vi ikke behøver lægge egne ressourcer i at udregne den korrekte eksponering for personalet. Med tanke på at vi alene i Malmberget har omkring 350 medarbejdere fordelt på cirka 20 omklædningsrum, er der tale om en ganske stor tidsbesparelse.

Er der erhvervsgrupper, hvor det er særligt vigtigt at måle eksponeringen?

Minemiljøet er af naturlige grunde omskifteligt, og vores medarbejdere kan med tiden komme til at opholde sig på mange forskellige steder. Derfor er det svært at forudsige præcist, hvordan de forskellige erhvervsgrupper eksponeres.
Vi mener dog, at det er ekstra vigtigt, at vi gennemfører målinger på det personale, der arbejder de steder, hvor vi ikke har etableret os og har fuld ventilation. Det omfatter ventilationspersonale, sprængnings- og minearbejdere og vedligeholdelsespersonale.

Hvad gør LKAB for at mindske medarbejdernes eksponering for radon?

Vi arbejder aktivt med at følge op på de personbårne målinger. Det indebærer at begynde at holde øje med personalet allerede ved 0,4 Mbqh/m3. Når vi ser, at der er risiko for at overskride grænseværdien 0,72 Mbqh/m3, tager vi en dialog med den nærmeste chef og arbejdsmiljøudvikler for at finde gode løsninger.
Vi tager desuden ud og foretager korttidsmålinger med RAD 7 (instrument). De målinger giver os en hurtig indikation af, hvilket radonniveau vi har at gøre med. Dermed kan vi undgå situationer, hvor medarbejdere opholder sig i længere tid på steder med høje niveauer. Hvis vi konstaterer, at medarbejdere begynder at blive udsat for et højt eksponeringsniveau, kan vi også rotere personalet i arbejdsgrupperne.

Nogle gange kan vi også træffe ”byggetekniske” foranstaltninger ved f.eks. at styre ventilationen på de områder, hvor vi kan se, at vi har høje radonniveauer. Det sker også, at vi går ind og lukker en del af bjerget, hvis vi f.eks. får øje på sprækker.

Til sidst, hvor godt er medarbejderne inde i radonspørgsmålet efter din mening?

Det virker, som om de er kommet bedre og bedre ind i det. En medvirkende årsag er nok, at radonspørgsmålet har fået mere opmærksomhed generelt. Persondosimeteret er ikke bare en sender, der skal hænge på jakken. Vi mærker også en interesse, når vi er ude og gennemfører korttidsmålinger med radoninstrumenter i eksempelvis pauserum. Så har vi mulighed for at tage radonspørgsmål op og diskutere dem.

Kort om LKAB

Luossavaara-Kiirunavaara AB (publ), forkortet LKAB, er en international højteknologisk mine- og mineralkoncern, der udvinder og forædler Norrbottens unikke jernmalm til det globale stålmarked. LKAB er en af Sveriges ældste industrivirksomheder og er helejet af den svenske stat.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.