Radonova medvirkede i midten af september i ”2019 International Radon Symposium and Trade Show”. Det var den 33. udgave af arrangementet, som i år blev afholdt i Denver og arrangeret af American Association of Radon Scientists and Technicians (AARST).
2019’s ”International Radon Symposium and Trade Show” var det største arrangement af sin art og samlede hundredvis af deltagere fra hele verden. I arrangementet deltog såvel forskere og regeringsrepræsentanter som leverandører og brancheeksperter. Radonova blev repræsenteret af medarbejdere fra både USA og Europa.
Vigtigt at skue bagud for at forstå udviklingen fremover.
Hovedoplægget blev holdt af Dr. Jonathan Samet, læge og professor ved Colorado School of Public Health. Dr. Samet lavede et interessant historisk tilbageblik, her iblandt på en del kontroversielle spørgsmål, som har præget radonspørgsmålet i årenes løb.
– I takt med, at forskningen er kommet længere, og at de videnskabelige belæg for sundhedsrisikoen ved radon er blevet endnu tydeligere, skal der arbejdes mere konstruktivt og forebyggende i spørgsmål, der vedrører radon. Som altid er det vigtigt at kende ens historie for at kunne rette blikket fremad. AARST er et vigtigt arrangement, som motiverer os til at fortsætte vores aktive indsats for den globale kamp mod radon og sundhedsrisiciene forbundet hermed, kommenterer Karl Nilsson, adm. direktør for Radonova Laboratories.
Mere information om radon og radonmåling findes her»