Sundhedseffekterne af eksponering for radongas er veldokumenterede og kan i værste fald være livstruende. Faktum er, at radongas i dag er den næsthyppigste årsag til lungekræft efter rygning. Lungekræft hos mennesker, der aldrig har røget, øger desuden og er nu den syvende hyppigste årsag til kræftrelateret død i verden. Vi ved, at lang tids eksponering for gassen i vores hjem og på vores arbejdspladser øger risikoen for at udvikle lungekræft.
Al eksponering for radongas udgør en vis risiko, selv hvis eksponeringen er relativt lav. Det vigtigste budskab er derfor, at vi skal fortsætte med at måle radonniveauet i vores hjem og på vores arbejdspladser. På den måde får man et måleresultat, som viser, om der eventuelt kræves foranstaltninger for at reducere radonniveauet. Der er samtidig nationale og internationale love, der specificerer og angiver de acceptable niveauer af eksponering for radongas. Disse niveauer kan være såkaldte referenceniveauer, grænseværdier eller foranstaltningsniveauer, og de er forskellige fra land til land.
En af de første lovgivninger omkring radon var EU’s EURATOM-direktiv 59/2013 ”Grundlæggende sikkerhedsnormer”. Direktivet har til hensigt at beskytte EU-borgerne mod de risici, som opstår på grund af ioniserende stråling, og radoneksponering er derfor en del af direktivet. Referenceniveauet er 300 Bq/m3, når det gælder årlig radonaktivitetskoncentration.
EU’s medlemslande opfordres til at implementere referenceniveauet i deres nationale lovgivning. De fleste lande har lagt sig fast på 300 Bq/m3, men nogle har besluttet en lavere værdi på 200 eller 100 Bq/m3. I Danmark anvendes 100 Bq/m3.
Derudover fastsatte EURATOM BSS-direktivet en grænse for stråledosis fra radoneksponering på 6 mSv per år. Hvis dosen overskrider denne grænse, bør arbejdssituationen behandles som en planlagt eksponeringssituation.
I USA er det såkaldte foranstaltningsniveau fire pCi/l eller 148 Bq/m3, hvilket dog ikke er obligatorisk på føderalt niveau. Alligevel har de fleste stater indarbejdet denne værdi i delstatslovgivningen.
Endelig har både WHO og IAEA angivet niveauer for radoneksponering. WHO mener, at radoneksponeringen ikke bør overstige 100 Bq/m3. IAEA har i sit dokument, IAEA Basic Safety Standards, angivet 300 og 1.000 Bq/m3. Forskellen afhænger af, om eksponeringen sker erhvervsmæssigt eller i boligen.
Afslutningsvis er det vigtigt at være bevidst om, hvilket niveau der gælder, hvor du bor eller arbejder. Husk også, at sundhedseffekterne af eksponering for radongas er langsigtede. Derfor er det vigtigt regelmæssigt at måle radonniveauerne både i hjemmet og på arbejdspladsen.
Kontakt os gerne her, hvis du har brug for yderligere information.
