Radonova Laboratories, verdensledende inden for radonmåling, lancerer nu dosimetret Radtrak³®. Dette nye dosimeter er mindre end forgængeren Radtrak²® , og det forenkler både placering og levering. Den mindre størrelse og muligheden for at genanvende
plastkomponenter gør det samtidig mere miljøvenligt.
Radtrak³ gør det muligt at foretage meget nøjagtige radonmålinger af den årlige gennemsnitsværdi i boliger og på arbejdspladser. Dosimetret måler radonindhold ned til 20 Bq/m³ og er en opfølger til Radtrak² , som med over fem millioner solgte enheder er det mest solgte dosimeter til langtidsmåling af radon i Danmark og resten af verden.
Hurtigere leveringer
Radonovas forbedrede analyseudstyr og nyudviklet software giver mulighed for at levere et mindre dosimeter, som er på forkanten med udviklingen inden for radonmåling. Med lanceringen af Radtrak³ øger Radonova også produktionskapaciteten, hvilket vil forkorte leveringstiderne yderligere.
– Med Radtrak³ vil vi gøre det endnu nemmere at gennemføre en pålidelig radonmåling. Selvom et dosimeter er relativt enkelt i sin konstruktion, ved vi, at det altid er muligt at udvikle og gøre gode produkter endnu bedre med gennemtænkt produktdesign. Vi henvender os også til et globalt marked, hvor vi konstant lytter til vores kunders ønsker og behov. Her er Radtrak³ en naturlig efterfølger til det dosimeter, som hidtil er anvendt af kunder i over 50 lande, kommenterer Karl Nilsson, CEO for Radonova Laboratories.
Kort om Radtrak³:
- Nyt, mindre dosimeter (detektor) som er nemt at placere
- Egnet til levering i alle typer af brevkasser
- Højere produktionskapacitet giver hurtigere leverancer
- Meget nøjagtig måling med mulighed for at måle radonindhold ned til 20 Bq/m³
- Miljøvenligt med mindre plastdele, som også kan genanvendes
Sådan fungerer et dosimeter
Selve dosimetret består at et kammer og et låg af elektrisk ledende plast samt en gennemsigtig detektorfilm af materialet CR-39, som placeres i midten af dosimetret. Ved målingen slipper luften ind gennem en meget lille luftsprække mellem kammer og låg. Når radongassen i luften derefter henfalder til radondøtre, skabes radioaktive alfapartikler. Når de rammer detektorfilmen, dannes spor i materialet. Når måleperioden er afsluttet, kan antallet af spor knyttes til radonindholdet.
Hvorfor skal man måle radon?
Verden over dør hvert år ca. 230.000 mennesker af lungekræft forårsaget af radon. Radongassen er en del af grundstoffet urans henfaldskæde. Eftersom uran findes rigtig mange steder i jordskorpen, er der radon næsten overalt. Særligt hårdt ramt er områder med mange bjerge og/eller områder med køligt klima. Sidstnævnte skyldes, at radongasindholdet ofte kan blive højt i isolerede huse, der opvarmes. Man bør altid måle for at kende sit radonindhold.
De fleste lande i verden kræver målinger, som giver en gennemsnitlig årsværdi, hvilket normalt betyder, at dosimetret skal måle i mere end tre måneder.
