Skip to main content

Radonova deltager i stort polsk uddannelsesprojekt

By december 16, 2020marts 29th, 2021Nyheder

I Polen er der generelt en meget begrænset viden om radon sammenlignet med andre europæiske lande. Selvom befolkningens bevidsthed gradvis bliver bedre, er der få, der kender til effekterne af langvarig eksponering for radon. For at bidrage til øget viden og interesse for radon og videnskab deltager Radonovas Zuzanna Podgórska som ansvarlig for dele af et nyt stort uddannelsesprojekt.

Projektet omfatter blandt andet forelæsninger, webinarer, lektioner og radonmålinger på en række skoler over hele Polen. Under Zuzannas ledelse vil gymnasieelever på de udvalgte skoler blandt andet få ansvar for at vælge de rigtige målesteder til dosimetrene samt analysere de ydre betingelser. De indsamlede data fra målingerne skal også gøre det muligt at lave det første kort, der viser forekomsten af radon på polske skoler. Målet er at publicere resultaterne i et videnskabeligt tidsskrift som et eksempel på en alternativ måde at undervise i fysik på.

– Det er virkelig sjovt at få lov at være en del af dette projekt. Interessen har indtil nu været meget stor. Vi har udbygget programmet med flere webinarer og studiegrupper for at imødekomme efterspørgslen fra lærere og elever. Det er også en unik fremgangsmåde, når det gælder onlineundervisning i Polen. Det er en ny måde at få unge mennesker til at interessere sig for forskning og videnskab på. Her får de lov at omsætte teori til praksis på en måde, der skaber engagement og interesse, siger Zuzanna Podgórska.

Projektet koordineres af Atomic Forum Foundation og finansieres af det polske klima- og miljøministerium. Radonova er officiel partner og har blandt andet leveret dosimetre til målinger på de deltagende skoler.

RadonMapProject

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.