Radonova Laboratories lancerer nu radonsensoren ROBIN2. Den nyeste version er dobbelt så følsom som forgængeren og har en nyudviklet responsfunktion til optimal respons ved hurtige forandringer af radonindholdet.
ROBIN2 er en professionel radonsensor til fast installation i smarte hjem, radonovervågning, radonevakuering eller montering i lufthåndteringsenheder og udsugningsventilatorer. Radonsensoren tilsluttes nemt til regulatorer, centralenheder, dataloggere, ventilatorstyresystemer eller PLC. Sensoren fås i forskellige varianter.
Ved hjælp af den nye responsfunktion får man en bedre respons på tidsvariationerne i radonindholdet. Det skyldes den forbedrede følsomhed, der reducerer fejl ved lavere indhold, hvor man ellers er begrænset af en dårligere statistik for, at pulsslaget bliver lav. ROBIN2 har et nyudviklet bundkort, som er bedre isoleret og mere robust over for påvirkning fra vejret. ROBIN2 leveres i en basisversion til indendørs brug og en underjordsversion. Underjordsversionen har en ekstra beskyttelse mod snavs og fugt og er optimeret til underjordiske målinger. ROBIN2 leveres fra og med december 2019.
– Jeg er stolt over, at Radonova har formået at forbedre ROBIN, som var den første radonsensor på markedet allerede i 2016. ROBIN2 er klart førende på markedet takket være sin nye funktionalitet, ikke mindst i forhold til responsfunktion og stabilitet, siger Dag Sedin, der er seniorrådgiver hos Radonova og allerede var med, da den første version blev lanceret.
Kort om ROBIN2
ROBIN2 måler luftens radonindhold i Bq/m³ og leverer et analogt udgangssignal på 1-10V, proportionelt med koncentrationen af radon i luft. ROBIN2 har en forbedret følsomhed sammenlignet med ROBIN, idet målekammeret er større og mere effektivt. Udgangssignalet er også mere stabilt og mere responsivt i forhold til den reelle variation i radonindholdet. Efter ønske kan måleområdet defineres af kunden. Radonsensoren er beskyttet mod elektromagnetiske forstyrrelser og kan tilsluttes tyristorregulator. Sensoren kan monteres uafhængigt af retning og kan installeres fast i rum, ventilationsskakter eller lufthåndteringsenheder. Underjordsversionen har forstærket futbeskyttelse og er bygget til underjordiske miljøer.
Klarer montering i laminar og turbulent luftstrømning
Høj følsomhed til en god tidsopløsning
Stor fleksibilitet og mulighed for at tilpasse radonsensoren til OEM
Yderligere information om ROBIN2 findes på https://radoninstrument.com/produkt/robin/