Radonkort viser ikke radonindholdet i den enkelte bygning

By april 26, 2019 november 12th, 2019 Hjem, Nyheder, Radonmåling

Radonkort er et begreb, som ofte kommer på tale, når man vil undersøge radon. Et radonkort viser på et overordnet plan, i hvilke områder der er risiko for høje radonniveauer. Disse kort findes både på nationalt og regionalt niveau. Problemet med radonkort er dog, at de er et utrolig mangelfuldt redskab, når man vil vide noget om radonindholdet i en bestemt bygning.  

Alligevel ser Radonova oftere og oftere, at privatpersoner og arbejdspladser bruger radonkort til at afgøre radonniveauet i deres indemiljø.

– Radonkort kan anvendes til at foretage en mere grov geografisk inddeling i lav- og højrisikozoner. Derimod er det meget vanskeligt at bruge dem til at drage sikre konklusioner om radonindholdet i en enkelt bygnings indemiljø, kommenterer Karl Nilsson, adm. direktør for Radonova Laboratories.

– De berørte myndigheder og fagfolk har ofte god viden om radonkorts anvendelsesområde. Problemet opstår primært, når almindelige mennesker drager konklusioner om radonindholdet i deres egne boliger.

Derfor viser radonkort ikke radonindholdet i den enkelte bygning

Nedenfor følger nogle af årsagerne til, at radonkort ikke er et pålideligt værktøj til at afgøre radonindholdet i en enkelt bygning.

Radonkort viser ikke lokale variationer

Der bliver foretaget meget få målinger pr. kvadratkilometer for at fremstille et radonkort. Radonindholdet kan variere meget på et så stort område, og der kan endda være stor forskel på ejendomme på samme gade. Radonindholdet inden døre skyldes primært den måde, ejendommen er bygget på, samt luftgennemtrængeligheden i jorden, som kan variere meget lokalt.

Der er ingen standarder for, hvordan radonkort udvikles

For at fremstille et radonkort udarbejdes måledata enten ved at måle radonindholdet i jorden eller ved at bruge data fra indendørs målinger i området. Ved radonmåling i jord er der ingen givet forbindelse mellem indholdet af radon i jorden og radonindholdet i boligen. Der er godt nok en øget risiko ved højt indhold af radon i jorden, men andre faktorer som fx byggeteknik har større betydning. Hvis radonkortet derimod baseres på indendørs målinger, bliver måleresultatet derfor meget afhængig af konstruktionstypen i den bygning, hvor målingen er foretaget. Det behøver imidlertid slet ikke være relevant for en bygning i nærheden.

Radon kan stamme fra byggematerialer

I Norden er brugen af svensk blå beton et klart eksempel på byggematerialers rolle, når radonindholdet skal måles. I Sverige skyldes 15 % af alle forhøjede radonværdier netop blå beton. Et radonkort tager dog ikke hensyn til, hvilke materialer der er anvendt i et byggeri.

Kortene kan bygge på gamle måleværdier

Målte radonindhold har en udløbsdato. En måling, som for eksempel er 15 år gammel, er ikke pålidelig. Der kan i den tid være sket en hel del i og omkring den pågældende ejendom. Ombygning, ændret ventilation og jordarbejde er blot nogle eksempler på faktorer, som i høj grad kan påvirke radonindholdet inden døre. Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler for eksempel ommåling hvert 10. år.

– Derfor bør man ikke stole på radonkort, hvis man ønsker at kende radonniveauet i en enkelt ejendom. Selvom man bor i et område, som radonkortet definerer som lavrisikozone, kan man have meget høje radonniveauer inden døre. Da radon er den mest almindelige årsag til lungekræft næst efter rygning, er der derfor al mulig grund til ikke kun at gå ud fra denne type kort, når man skal afgøre radonniveauet i hjemmet og på arbejdspladsen, afslutter Karl Nilsson.

Mål i den enkelte ejendom

Den eneste måde at få et pålideligt billede af radonindholdet i indeluft er at måle den. Det kan gøres med lave omkostninger med dosimetre. Radonkort har dog stadig en funktion, i og med at de kan give myndigheder et overblik, som gør det nemmere at prioritere tilsynsarbejdet.

Ofte stillede spørgsmål og svar om radon og radonmåling»

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.