Ved den europæiske radonuge, der for nylig blev afholdt, modtog Radonovas radonspecialist Tryggve Rönnqvist årets ERA Award. Tryggve får prisen for sit mangeårige arbejde og sin ekspertise inden for radonspørgsmål samt udviklingen af nye innovative løsninger til radonmåling.
Tryggve Rönnqvist fik prisen med overbevisende flertal i konkurrence med tre andre europæiske radoneksperter. Ud over Tryggves viden og erfaring var der blevet lagt mærke til hans tilgængelighed og vilje til at hjælpe branchekolleger og andre med interesse for radonspørgsmål.
– ERA er en vigtig organisation med stor indflydelse på forskningen og spørgsmål, der vedrører radon og radonmåling. Jeg er naturligvis både glad og stolt over at modtage årets ERA Award. Hele mit arbejdsliv har været præget af forskning og vidensudveksling inden for spørgsmål, der har med radon at gøre. Jeg er derfor meget stolt over prisen og vil gerne takke ERA’s medlemmer for deres anerkendelse. Prisen er også en påmindelse om, at kampen mod radons sundhedsfarlige effekter er et internationalt anliggende, hvor alle gode kræfter må gå sammen.
Den europæiske radonuge blev afholdt i Wien 24.-28. februar. På konferencen blev en række forskningsprojekter og nye løsninger, som har til formål at mindske de skadelige effekter af radon, præsenteret. Radonova præsenterede blandt andet arbejdet med at formidle risiciene ved radon i Sverige.
Tryggve Rönnqvist arbejder som teknisk chef hos Radonova Laboratories.