Ved radonmåling opstår spørgsmålet ofte, om man skal bruge dosimetre eller digitale radonmålere. Som privatperson kan det samtidig være svært at vide, hvilken type måleteknik man skal vælge ved radonmåling i en villa. For at forenkle valget har vi udarbejdet en vejledning, som beskriver, om du skal bruge dosimeter eller en digital radonmåler.
Det korte svar på spørgsmålet, om man skal bruge det ene eller det andet, er, at det afhænger af formålet med radonmålingen. Det er dog vigtigt først at forstå, hvordan radon kan være farligt.
Hvordan kan radon udgøre en sundhedsrisiko?
Radon er en radioaktiv gas, som siver ind fra jorden og i visse tilfælde kommer fra bygningsmateriale. Afhængig af jordbunden under huset og konstruktionstypen kan der opstå skadeligt høje koncentrationer af radon.
Radon er næst efter rygning den mest almindelige årsag til lungekræft. Ligesom ved rygning er det den langsigtede virkning, som kan give kræft, og risikoen stiger, hvis man i en længere periode har været udsat for et højt radonniveau.
Det er derimod ikke farligt at opholde sig i kortere tid i et indemiljø med forhøjet radonniveau. For at forstå risikoen i ens eget hjem er det derfor vigtigt at måle radon i en længere periode. Så undgår man også at få en misvisende radonværdi, da radonniveauet kan variere kraftigt i løbet af et døgn og også påvirkes af vejrforholdene.
På grund af sundhedsrisikoen og vigtigheden af pålidelige radonmålinger ønsker strålingssikkerhedsmyndigheder rundt om i verden, at man måler den årlige gennemsnitsværdi af radon. Ved at gå ud fra den årlige gennemsnitsværdi får man det bedste billede af de aktuelle forhold og den eventuelle sundhedsrisiko. Grænseværdierne i forskellige lande udtrykkes også som årlige gennemsnitsværdier. I Sverige har Strålingssikkerhedsmyndigheden fastsat en referenceværdi på 200 Bq/m3 som årlig gennemsnitsværdi, som ikke bør overskrides.
Hvornår skal jeg bruge dosimetre?
Hvis du aldrig har målt radon i dit hjem og ønsker at vide, hvilken risiko du eventuelt udsættes for, skal du vælge dosimetre. Du placerer dem ud fra enkle instruktioner på udvalgte steder i hjemmet. Efter 2-3 måneder sender du dosimetrene til et laboratorium til analyse. Fordelen ved dosimetre er følgende:
Du får radonindholdet i dit hjem udtrykt i en årlig gennemsnitsværdi, som bedst afspejler eventuelle sundhedsrisici.
Det er en billig, robust og veldokumenteret metode, hvor man enkelt opfylder nationale krav til placering af dosimetre flere forskellige steder i huset.
Hvis du indgår aftale med et akkrediteret laboratorium, får du et korrekt målt radonniveau.
I nogle lande (bl.a. Sverige), som bidrager til at reducere radonproblemer, godkendes radonniveauet kun, hvis det er udtrykt i en årlig gennemsnitsværdi.
For at få en årlig gennemsnitsværdi er det altså ikke nødvendigt at måle et helt år. Normalt er 2-3 måneder tilstrækkeligt afhængigt af, hvilket land man måler i og de regler, der er gældende der. Hvis du vælger et akkrediteret målelaboratorium, får du tydelige og korrekte instruktioner, så du måler rigtigt og bruger det rigtige antal dosimetre. Når man måler med dosimetre, er det samtidig vigtigt at forstå, at man ikke straks (på stedet) kan se, hvilket radonniveau man har i huset. Det er en såkaldt passiv metode, hvor målelaboratoriet skal analysere dosimetret. Derefter modtager du et analysesvar udtrykt i en årlig gennemsnitsværdi, som viser radonniveauet i dit hjem.
Hvornår skal jeg bruge digitale radonmålere?
Hos privatpersoner anvendes digitale radonmålere primært til at måle effekten af tiltag til nedsættelse af radonniveauet. Det skyldes, at man her kan se, hvordan radonniveauet varierer fra time til time. Det kan være af stor interesse, hvis man for eksempel har installeret et radonsug for at sænke radonniveauet i huset.
I princippet kan man også måle den årlige gennemsnitsværdi med en digital radonmåler, men det anbefales ikke. Der findes naturligvis radonmålere, som udtrykker radonniveauet i en gennemsnitsværdi over en længere periode. Men der findes ingen akkrediterede eller godkendte, digitale radonmålere til private.
Det bliver også betydeligt dyrere at bruge digitale radonmålere til at måle den årlige gennemsnitsværdi, fordi det som regel ikke er nok at måle radonniveauet i ét rum. For at få en korrekt værdi kræver man i de fleste lande, at radonniveauet måles i flere rum. Det betyder, at man skal bruge et antal radonmålere, og det kan medføre store omkostninger. Særligt hvis man sammenligner med omkostningerne til at måle den årlige gennemsnitsværdi med dosimetre.
