Radongas udgør mere end halvdelen af befolkningens totale eksponering for naturlig ioniserende stråling (UNSCEAR-rapport 2000). I dag ved vi også, at forhøjede niveauer af radon kan forekomme i alle typer af bygninger, og at der er en vis mængde radongas overalt. Dermed bliver spørgsmålet, hvorfor radongas er farlig, og hvordan den kan påvirke menneskers sundhed?
Alfastråling kan skade DNA
Radon er en ædelgas, hvis radioaktive isotop Rn-222 normalt kaldes radon. På grund af de radioaktive egenskaber ved Rn-222 afgiver den alfastråling under sit radioaktive henfald. Alfastråling er ioniserende stråling, som kan påvirke vores cellers DNA. Alfastråling indebærer også, at strålingen har tilstrækkeligt med energi til at ekstrahere elektroner fra atomerne. Derfor når atomerne den såkaldte ioniserende energitilstand. Halveringstiden for Rn-222 er 3,8 dage, hvilket er tilstrækkeligt lang tid til at detektere gassen.
Alfastråling og radioaktivitet er således ioniserende stråling, som kan påvirke menneskers DNA. Andre typer af ioniserende stråling er beta og gamma. Dog har alfapartikler en høj masse (massive partikler i atomskala). De kan derfor afgive meget mere energi per strækenhed. Energiudviklingen er altså meget højere end det, der kommer fra beta- eller gammastråling. Derfor er skaderne, som alfastråling forårsager på vores DNA meget større.
Radondøtrene kan forårsage lungecancer
En af egenskaberne ved radon er, at det er en ædelgas. Det betyder, at den ikke kan skabe kemiske foreninger med andre elementer. Så hvorfor er det farligt? Svaret ligger i de såkaldte radondøtre. De er ikke gasser men radioisotoper, som kan sætte sig i åndedrætsvævet, især lungerne. Nogle af radondøtrene (Po-218 og Po-214) afgiver alfastråling med høje energier, som kan skade lungernes væv. En af de organisationer, der har klassificeret radon som kræftfremkaldende, er International Agency for Research on Cancer (IARC).
I dag er der ingen tvivl om, at radongas forårsager mange dødsfald grundet lungecancer over hele verden. Mange videnskabelige studier har påvist dette, blandt andet det her, som konkluderede, at ”radon forårsager cirka to procent af cancerdødsfaldene i Europa”.
Den eneste måde at få styr på, hvilket radonindhold der findes i ens eget hjem eller på arbejdspladsen, er at gennemføre en radonmåling. Målingen er let at gennemføre og kan bestilles her. Bemærk, at en måling bør foretages i opvarmningssæsonen, dvs. perioden 1. oktober til 30. april.
