Maj måned er altid et sæsonhøjdepunkt, når Radonova analyserer store mængder radonprøver. I år slog verdens førende radonlaboratorium rekord i antal rapporterede dosimetre på en uge.
Oscar Wännerud er ansvarlig for Radonovas laboratorium og kommenterer højsæsonen således:
– I slutningen af målesæsonen går vi ind i vores mest intensive fase, når Radonova analyserer store mængder indkommende leverancer af radondosimetre. Mange venter gerne til det sidste og afslutter deres måling i slutningen af april, hvilket medfører ekstramange indkommende dosimetre. Vi toppede i uge 20, hvor vi analyserede i alt 29.626 dosimetre. Det er en historisk rekord for Radonova og endnu et udtryk for, at vi er verdensførende inden for radonmåling og analyse.
Øget digitalisering giver fortsat hurtige analysesvar
– Den store udfordring på denne tid af sæsonen er at holde analysetiden nede. Jeg synes generelt, at det lykkes godt for os, selv når der arbejdes på højtryk på laboratoriet. Samtidig er rådet til kunderne, at de registrerer deres oplysninger via Mine sider, så får man altid den kortest mulige analysetid.
– Ud over et engageret og kompetent personale med lang erfaring i radonbranchen er en øget digitalisering og automatisering de vigtigste byggesten, når vi opskalerer virksomheden, samtidig med at vi fastholder kvaliteten.
– Det handler også om at turde udvikle og nogle gange stille spørgsmål til de indarbejdede rutiner. Som regel kan man finde arbejdsgange og processer, der kan gøres endnu smidigere.
Ny lovgivning bidrager
Siden den nye svenske Strålskyddslagen (lov om strålebeskyttelse) trådte i kraft i juni 2018, har landets arbejdsgivere haft ansvaret for at kontrollere radonindholdet på arbejdspladserne.
– Vi har set en tydelig forøgelse, hvor virksomheder vil og skal måle radon i arbejdsmiljøet. Den nye lovgivning har uden tvivl bidraget til, at vi får flere dosimetre at analysere. Med tanke på de sundhedsrisici, som øget radonindhold medfører, føles det godt at være en del af en udvikling, hvor færre mennesker udsættes for forhøjet radonindhold. Budskabet er også, at det er enkelt at måle radon, både for privatpersoner og arbejdsgivere. Vores kundeservice guider gerne dem, der har spørgsmål eller er usikre. Radonova analyserer en betydelig del av verdens radonprøver og har erfaring, som vi gerne deler ud af.
Læs mere om radon og risikoen ved radon her»