For at finde ud af hvornår radongas først blev opdaget, skal vi tilbage til 1500-tallet, da man begyndte at studere årsagerne til sygdomme blandt minearbejdere i Sachsen og Böhmen. Lungesygdomme var almindelige blandt disse minearbejdere, og det er tydeligt, at radongas ofte var årsag til dødsfaldene.
I slutningen af 1800-tallet begyndte en ny æra inden for fysikken. Navne som Marie Skłodowska Curie, Röntgen, Becquerel, Max Planck, Einstein med flere bidrog i høj grad til udviklingen og forståelsen på området. Opdagelsen af radioaktivitet var vigtig.
Marie Curie opdagede sammen med sin mand, Pierre Curie, to nye grundstoffer, radium og polonium. En vis stråling kom fra grundstoffet radium (isotopen Ra-226), og to forskere begyndte at studere den: Ernest Rutherford og Friedrich Dorn. Dom fokuserede primært på analysen af radiums henfaldskæde. Rutherford observerede på sin side, at den gas, som afgives fra radium, også var radioaktiv. Derfor er det uklart, hvem der var den første, der opdagede radon. I videnskabens verden har man dog brugt navnet radon siden 1923.
Man blev opmærksom på radongas i hjemmet i 1980’erne.
Man har i længere tid kendt til den helbredsmæssige effekt af radoneksponering i miner, men risikoen ved radoneksponering i vores hjem var ikke et stort spørgsmål før i midten af 1980’erne. Der er bl.a. et berømt tilfælde, hvor Stanley Watras, som arbejdede ved et atomkraftværk i Pennsylvania, udløste strålingsdetektoren for anlægget, da han kom ind. Interessant nok var kernekraftværket ikke i drift på det tidspunkt, men under opbygning. Hvad forårsagede så udslaget på strålingsdetektoren, da Stanley kom ind i anlægget? Yderligere undersøgelser afslørede, at han havde et højt radonniveau i sit hjem.
Siden da har forskning vist, at radon er den næststørste grund til lungekræft (efter rygning). I 1988 klassificerede IARC radon som et ”humant carcinogen type 1”. Også den europæiske kodeks mod kræft inkluderer eksponering for radon. For nylig fastlagde Euratoms grundlæggende sikkerhedsstandarddirektiv (EURATOM BSS 59/2013) et referenceniveau på 300 Bq/m³ for både almindelige borgere og arbejdstagere.
Hvordan ved du, om du udsættes for forhøjede radonniveauer? Det kan du kun finde ud af ved at måle.
