Radonova Radon-ekspert José-Luis Gutiérrez Villanueva talte for nylig på den årlige konference for den canadiske sammenslutning af radonforskere og teknologer (CARST). José-Luis var den eneste ikke-nordamerikanske gæst, der deltog i forummet. Vores ekspert kunne således dele sin erhvervede erfaring med metroRADON – Europas største projekt vedrørende radon og måleteknologier.
Interesse og internationalt samarbejde
– Interessen for radon-relaterede spørgsmål og teknologier er voksende i Canada. CARST-konferencen var således en glimrende mulighed for at dele viden med erfarne radon-praktikere, der ligeledes står over for radon-problemet, men under forskellige forhold. Radon er nemlig et område, hvor internationalt samarbejde er afgørende. Radonova ønsker at være involveret i alle initiativer om videndeling. Derfor lægger vi stor vægt på forholdet til CARST og andre organisationer, siger José-Luis Gutiérrez Villanueva.
Radon er et globalt sundhedsproblem, der forårsager 230.000 tilfælde af lungekræft hvert år. Det er således et seriøst emne, som det er vigtigt at investere i.
CARST blev stiftet i 2011. I dag har organisationen mere end 300 medlemmer bestående af en række virksomheder, herunder Radonova. Bill Rounds, formand for Radonova, sidder i CARSTs bestyrelse.
José Luis Gutiérrez Villanueva har arbejdet med radonproblemer i 15 år. Han skrev sin afhandling om “Radonkoncentrationer i jord, luft og vand i en granit-zone: udvikling og instrumentelle målinger ” (Valladolid Universitet, 2008). Han er ekspert i dataanalyse og i radon måleteknikker. José-Luis er også sekretær for European Radon Association og har stor erfaring i internationalt arbejde med radon.
Du kan finde flere oplysninger om radon og radonmåling her»
CARST: Mere information her»
metroRADON: Mere information her»